Skip to main content

Lyt nu på din foretrukne streamingplatform

Events

28.juni

Børn & Unge, Godthåbsgade 8, Nørresundby (privat arrangement)

Kl. 8.30

28.juni

Gug Skole, Solhøjsvej 2, 9210 Aalborg SØ

Kl. 11.00

28.juni

Aalborg Bibliotekterne, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg

Kl. 14.00

28.juni

Neye, Bispensgade 2, 9000 Aalborg

Kl. 16.00

5.juli

Aalborg Tårnet, Søndre Skovvej 30, 9000 Aalborg

Kl. 10.15

30.august

Kuplen, Aarhus Festuge

Kl. 16.30

Kære dig♥️

Mit navn er Perfekt Mor.

Sidste år fejrede jeg Aulas 4 års fødselsdag sammen med mine vidunderlige gæster. Mens vi sad og delte vores yndlingsfunktioner i Aula, fik jeg den fantastiske idé at lave en hyldestsang til platformen. Jeg indledte et samarbejde med sangskriveren og produceren Vibeke Falden, som skrev den med assistance fra sin samarbejdspartner Producer-Martin.

Uheldigvis skrev Vibeke en hadetekst til Aula bag min ryg! Det fandt jeg først ud af på selve dagen for min store hyldestceremoni. Da var det for sent. Jeg besluttede mig for at gennemføre ceremonien (jeg er jo perfekt), og bruge sangen til at omvende alle Aula-skeptikere til at elske platformen lige så meget som jeg.

Jeg har også fået en snak fra hjertet med Vibeke Falden💞 Og da sangen blev en kæmpe succes med hele 400 afspilninger på Spotify, har jeg indgået et samarbejde med Vibeke om at skabe nye sange. Sange der skal inspirere andre mødre til at få et ligeså perfekt liv som mit. Sange der oplyser om hvordan vi gør vores børn klar til at tjene velfærdsstaten og udvikle sig til produktive samfundsborgere.

Kom med på min spændende rejse med musikken som budbringer🎶

Kærlig hilsen

Perfekt Mor♥️

Læs mere

Lidt om mig👉

Jeg er mor til tre vidunderlige børn 👧 👦 👧 Og jeg må bare sige; jeg elsker at være mor! Mit liv fik først mening, da jeg blev mor. Jeg har altid overskud. Jeg elsker at have nissen på besøg, arrangere legeaftaler og i det hele taget involvere mig 120% i mine børns liv. Derfor er jeg også aktiv i forældrerådet, og er primus motor når det kommer til mor- og forældrefester!

I min fritid bager jeg ofte sunde squashboller og sukkerfri kage. Jeg elsker at hygge omkring mine børn. Jeg sidder sjældent med min mobiltelefon. Nej, hjemme hos os har vi ikke udfordringer med skærm og skærmtid. Vi syr, ler, leger, læser (20 min. hver dag) og laver masser af perleplader sammen. Jeg synger og spiller også med mine børn, for at forbedre deres læsefærdigheder – for man kan jo ikke leve af at være musiker!

Karriere? Ja da 👉 Jeg er leder af en HR- afdeling i en mellemstor virksomhed. Jeg har altid fri kl. 14.30, så jeg kan hente børnene tidligt i DUS. Mine keywords er ro, kvalitetstid og nærvær – og selvfølgelig at leve op til alle myndighedernes anbefalinger!